Senest opdateret: 4/15/2004
Se den nyeste version af denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger på webstedet Windows Update.
Microsoft er forpligtet til at beskytte dine personlige oplysninger.
Hvilke data indsamles – og hvorfor?
Windows Update indsamler generelle systemoplysninger fra din computer, hver gang du besøger webstedet, så du får de opdateringer, der fungerer bedst på netop din computer. På basis af disse oplysninger indsamles der også visse statistiske oplysninger om, hvordan webstedet Windows Update bruges, og hvilke systemer der har brug for support, så vi kan forbedre tjenesten og yde bedre service. Disse oplysninger omfatter:
- Computermærke og model
- Versionsoplysninger for operativsystemet, browseren og andet Microsoft-software, som der muligvis findes opateringer til.
- Plug and Play-id-numre for hardwareenheder
- Internationale og sproglige indstillinger
- GUID (Globally Unique Identifier)
- Produkt-id og produktnøgle
- BIOS-navn, versionsnummer og -dato
Din IP-adresse (Internet Protocol) registreres, når du opretter forbindelse til webstedet Windows Update, men adressen bruges kun til indsamling af generelle statistiske oplysninger.
Hvordan bruges oplysningerne?
Windows Update bruger dit produkt-id og produktnøglen til at bekræfte, at du bruger en kopi af Windows med gyldig licens. Oplysningerne om produkt-id og produktnøgle gemmes ikke, når du er færdig med at bruge Windows Update, medmindre produkt-id'et ikke er gyldigt.
Et GUID (Globally Unique Identifier), der er gemt på computeren, identificerer computeren og bruges af Windows Update, så der kan udarbejdes nøjagtige statistiske oplysninger. GUID indeholder ikke oplysninger, som kan identificere dig. Et GUID tildeles og spores under følgende omstændigheder:
- Formålet med Windows Update er at levere den bedst mulige service, og derfor spores og registreres det antal enkelte computere, der besøger webstedet, herunder om det lykkedes dem at hente og installere bestemte opdateringer. Windows Update registrerer GUID på den computer, der forsøger at hente en opdatering, id på den opdatering, der anmodes om, om opdateringer er nødvendige, og de konfigurationsoplysninger, der er angivet ovenfor.
- Windows Update registrerer et ekstra GUID, hvis du svarer på, om artikler med hjælp eller fejlfinding kunne bruges til at løse dit problem. På den måde sikrer vi os, at du kan finde nyttige og relevante oplysninger på Windows Update.
- Microsoft indsamler oplysninger om de sider, vores kunder besøger på microsoft.com, heriblandt Windows Update. Det kan bl.a. være: Din IP-adresse, browsertype, operativsystem, domænenavn, det tidspunkt, hvor du besøgte webstedet, og adresser på de websteder, der henviste hertil. Disse oplysninger om besøg på webstedet identificeres med et entydigt id-nummer, som udelukkende bruges til dette formål.
Om undersøgelser
Det kan ske, at du bliver spurgt, om du vil deltage i en undersøgelse om, hvordan du bruger webstedet Windows Update. Til hver undersøgelse hører en erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger med detaljerede oplysninger om vilkårene for anvendelsen af de oplysninger, der afgives i en sådan undersøgelse.